Fødselsdag hos Lisette Lys
Lørdag den 13. oktober kl. 10-14 kan Karina og Peter Madsen fejre, at det er 1 år siden de første gang slog dørene op til Deres butik og lysstøberi.
Det fejres med nye varer i butikken samt åbent støberi, hvor du kan se hvordan lysene bliver produceret. Der vil være lidt godt til ganen til alle der kommer forbi på dagen.
Karina og Peter kan se tilbage på et lærerigt år, med mange forskellige udfordringer som råvarer i restordrer i højsæsonen, hvor det i forvejen var svært at følge med i produktionen, til ikke at kunne støbe og dyppe lys på grund af den varme sommer.
Det er lidt nørdet at lave lys udtaler Karina, en produktion kan gå i vasken hvis bare parafinen er 2 grader for varm. Så er der kun ét at gøre, smelte om og starte forfra, og se bort fra at 5 timer er gået på ingenting.
Der har været mange kunder forbi i løbet af året fra nær og fjern.
Det er dejligt at se kunder, som handlede hos Lisette Lys da det lå i Ølstykke, tager turen til Stevns ligegyldigt hvordan vejret arter sig. En del tyske cykelturister har slået vejen forbi på Deres tur Berlin/København, enkelte kørte videre med en æske lys i rygsækken.
Vi glæder os til at se, hvad tiden bringer fremadrettet. Vi håber at se flere Stevnsboer i butikken, ligesom vi håber at flere vil benytte sig af vores webshop.
Lisette Lys ApS
Hærvejen 30
4660 St. Heddinge
www.lisettelys.dk
tlf. 61682232
mail: info@lisettelys.dk
Kommentarer