Folk fra København flytter til Stevns Kommune
Stevns Kommune: Flere fra storbyen sætter kurs mod de mindre sjællandske kommuner, og i år oplever flere kommuner befolkningstilvækst sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danmarks Statistik bliver flere og flere fra København fristet af de lavere boligpriser i de mindre sjællandske kommuner, skriver TV Øst.
I Stevns Kommune er der ifølge stastikken flyttet mellem 150-816 flere borgere til kommunen, og tendensen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig, da flere kommuner oplever befolkningstilvækst sammenlignet med sidste år.
Læs også: Stigende befolkningstal skyldes tilflyttere
– Det er en udvikling, der efter min vurdering vil præge flytningen internt i Danmark i en årrække helt ind til en ny krise måtte ramme boligmarkedet og skabe faldende priser på fast ejendom i de store byer, skriver fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på sin blog.
Den positive tendens for de sjællandske kommuner, deriblandt Stevns Kommune, ser derfor ud til at fortsætte en del år endnu.
Kommentarer