Store Heddinge

Folkebevægelsen mod EU gæster Store Heddinge

EU-flag

Store Heddinge: Der er valg til Europaparlamentet søndag den 25. maj 2014. Samme dag er der afstemning om Danmarks deltagelse i Patentdomstolen

Fredag den 4. april klokken 10 til 12 holder Folkebevægelsen mod EUs kampagnebil på torvet i Store Heddinge, hvor Folkebevægelsen mod EU’s, liste N`s kandidat, Victoria Risbjerg Velásquez taler.

– Trods larmende tavshed nu vil EU-parlamentsvalget komme lige pludseligt, hvor vi via valg af kandidater skal tage stilling til EU’s fremmarch mod en egentlig statsdannelse. Finanspagten, hvor budgetdisciplin går frem for velfærd, blev vedtaget, uden vi fik lov til at stemme om den. Nu forhandler EU og USA om en enorm, uoverskuelig transatlantisk frihandelsaftale, hvor meget tyder på, at medlemslandene kan sagsøges for ”tekniske handelshindringer”, hvis et land for eksempel skærper miljølovene. Næste etape er bankunionen, hvor EU kan lukke banker og hvor medlemslandene hæfter for hinandens bankers gæld, udtaler Elisabeth Bergsøe fra Folkebevægelsen mod EU og fortsætter:

– Hvem gavner patentdomstolen, hvis domme ikke kan ankes, der indebærer suverænitetsafgivelse i ”ubestemt omfang” ifølge Grundlovens § 20. Vi må gøre os klart, hvilken rolle patentdomstolen spiller i kæden af EUs fortsatte integration inden folkeafstemningen og EU – parlamentsvalget samme dag, nemlig søndag den 25 maj om mindre end to måneder.

Samme dag om eftermiddagen holder kampagnebilen på Køge Torv klokken 16 til 18, hvor liste N`s kandidat Jean Thierry taler.

Arrangør.: Køge Komiteen mod EU og Folkebevægelsen mod EU på Stevns.

Folkebevægelsen mod EUs kampagnebil holder fredag den 4. april mellem klokken 10 og 12 på torvet i Store Heddinge.

Kommentarer