Store Heddinge

Forårets store gymnastikopvisning i Stevnshallen lørdag

Se billedserie

Store Heddinge Gymnastikforening afholder forårets store  gymnastikopvisning i Stevnshallen lørdag.

Lørdag den 18. marts klokken 11 starter Store Heddinge Gymnastikforening forårets store  gymnastikopvisning i Stevnshallen, med et spændende gymnastikprogram. Her vil foreningens hold vise, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen 2016-17.

Desuden kommer der gæstehold fra Stevns Turbomix, DGI Storstrømmen Junior Nord, Rishøj Elite Vordingborgs damehold samt Rødvig Gymnastikforening.

Gymnastikefterskolen Stevns slutter traditionen tro opvisningen af med et brag af et gymnastikshow. Forventningerne til elevholdets opvisning er tilsvarende høje. Og man plejer da også at skulle lede længe for at finde et ledigt sæde i Stevnshallen denne dag. Elevholdet er helt klar til at indfri forventningerne:

– I vil se gymnastik på rigtig højt niveau, og vores opvisning er et godt eksempel på, hvordan efterskolefællesskabet er grobund for en fantastisk forening af 174 unge mennesker, der i samarbejde skaber et brag af en gymnastikopvisning, fortæller forstander Carlo Mathiasen og bemærker, at der desuden altid er noget særligt ved at skulle lave opvisning i lokalområdet.

Program

  • Kl. 11.00  Indmarch og velkommen
  • Kl. 11.15  Bulderbasser/Hoppelopperne
  • Kl. 11.25  Stevns Turbomix
  • Kl. 11.55  Spring, leg og bevægelse
  • Kl. 12.10  Rødvig Gymnastik
  • Kl. 12.30  TeenExpirence
  • Kl. 12.45  DGI Storstrømmen Junior Nord
  • Kl. 13.05  Rytmedamer Vordingborg
  • Kl. 13.15  Rishøj Elite Bente og Freja
  • kl. 13.30  Drengeholdet Willy, Hans Arne mf.
  • Kl. 13.45  Gymnastikefterskolen Stevns

Kommentarer