Forårskoncert i Sankt Katharina Kirke
Søndag d. 6. maj 2018 kl. 15.00 bydes der på korkoncert i Sankt Katharina Kirke, når Sankt Katharina Kantori under ledelse af organist Charlotte Muus Mogensen byder indenfor til forårskoncert.
Programmet denne eftermiddag byder fortrinsvis på et a capella kor program med hovedvægt på nyere nordiske komponister som K. Nystedt, O. Gjeilo, K.A. Arnesen, Svend S. Schultz og Niels la Cour.
Der er tale om et meget velklingende og nydelsesfuldt korprogram med bevægende melodier og tekster.
Der vil selvfølgelig også være fællessalmer og orgelmusik.
Efter koncerten bydes der på en forfriskning.
Der er gratis adgang og alle er hjerteligt velkomne.
Kommentarer