Vallø

Forårssangaften med pigekoret i Valløby Kirke

Strøby: Strøby Kirkes Pigekor synger foråret ind ved en gratis koncert i Valløby Kirke.

Onsdag 1. juni klokken 19:00 synges foråret ind med Strøby Kirkes Pigekor i Valløby Kirke.

Under ledelse af korleder Maria B. Høyer og organist Vibeke Vanggard er der fællessang sammen Pigekoret. Der skal synges forårssange fra højskolesangbogen, for eksempel ’Det er i dag et vejr et solskinsvejr’.

Strøby Kirkes Pigekor medvirker med et blandet korrepertoire af rytmiske og klassiske korværker, kirkelige og verdslige samt nyt og gammelt. Desuden vil enkelte korsangere optræde solistisk.

Strøby Kirkes Pigekor består af 20 sangglade piger i alderen 11-18 år. Koret er meget aktivt, idet de årligt synger 2-5 koncerter i egen kirke og omkringliggende kirker og på de lokale plejehjem. Koret medvirker på samtlige af FUKs (Folkekirkens Ungdomskor) korstævner og afholder årligt to korweekender, hvor de udover at øve koncertrepertoire også bruger tid sammen på kanosejlads, klatrer på klatrevæg, lærer at danse mavedans, køre go-kart samt meget mere.

Hvad koret har oplevet i løbet af dette år, hører vi lidt om til denne aften.

Forårssangaftenen ledes af kirkesanger og korleder Maria B. Høyer i samarbejde med kirkens organist Vibeke Vanggard.

Der er gratis entré til Forårssangaftenen i Valløby Kirke

Alle er velkomne.

Kommentarer