Forældre dømt for vold mod syvårig datter
Store Heddinge: Et forældrepar fra Store Heddinge er blevet dømt for vold mod parrets 7-årige datter.
Onsdag den 3. februar dømte Retten i Roskilde et forældrepar fra Store Heddinge for vold og medvirken til vold mod parrets 7-årige datter. Det oplyser anklager Lasse Biehl fra Midt- og Vestsjællands Politi. Det skriver Dagbladet.
Faren fik en betinget dom på 50 dages fængsel og moren fik 30 dage, ligeledes betinget. Derudover skal faderen gennemgå et kursus, for at lære styre sit temperament.
Den syv-årige pige havde jævnligt fundet sig i lussinger, men da faren en dag sparkede hende, fortalte den lille pige det til sin lærer. Læreren gik derefter til kommunen, der, efter at have talt med forældrene, valgte at anmelde sagen til politiet.
Familien er dansk, og begge deres børn, den syvårige pige og et på et år, har været fjernet siden sagens begyndelse.
Forældreparret overvejer at anke dommen.
Kommentarer