Forældre siger fortsat nej tak til madordninger

Stevns: Flertallet af forældrene på Stevns siger fortsat nej til frokostordninger i kommunens børnehaver og vuggestuer
Tusindvis af forældre siger stadig nej til at betale mellem 400 og 600 kroner om måneden for kommunens tilbud om at sørge for frokosten i børnehaver og vuggestuer. Det viser Ritzaus undersøgelse.
Forældrene og forældrebestyrelserne i 1018 institutioner fordelt på 25 kommuner, har indtil nu taget stilling, og heraf har i alt 508 institutioner valgt at have en madordning. Det er en fremgang på 4 procent i forhold til 2010.
På Stevns har afstemningen betyder at antallet af kommunale madordninger er blevet fordoblet fra 1 til 2 ud af 14.
Oprindeligt var kravet, at alle børn skulle have et måltid mad. Men massiv kritik betød at forældrene i stedet hvert andet år skal afgøre, hvorvidt de vil have et kommunalt organiseret måltid til deres børn eller ej.
Kommentarer