Forårskoncert i Hårlev Kirke på onsdag

Hårlev: Hårlev Kirke inviterer til en gratis forårskoncert med Herfølgekoret på onsdag
Onsdag 12. marts klokken 19.30 markerer Hårlev Kirke forårets komme med en koncert, hvor Herfølgekoret vil synge den lyse tid i møde.
Korets dirigent: Otto Laust Hansen har bundet en blandet buket af smukke blomster. Der bliver en afdeling med klassiske korsatser, én med svenske viser og én med rytmiske sange.
Efter koncerten i kirken byder menighedsrådet på kaffe i konfirmandstuen over for Hårlev Kirke. Her bliver der mulighed for at et par fællessange, ligesom Herfølgekoret sikkert giver et ekstranummer.
Alle er velkomne. Der er fri entré.
Forårskoncert med Herfølgekoret foregår onsdag 12. marts klokken 19.30 i Hårlev Kirke.
Kommentarer