Hårlev

Forårsmesse med HF i weekenden

Hårlev: Cirka 50 udstillere er klar til at gøre alle Stevns-borgere forårsklar. HF Messen står for døren 14. og 15. april

HF Butikken holder igen Forårsmesse i Hårlevhallerne. Besøg messen i denne weekend.

– Vi præsenterer alt det, vi har i butikken og lidt til. Og vi gør det i et samarbejde med vore leverandører, så messegæsterne også kan få en grundigere information og instruktion, end vi kan give i butikken, siger direktør Jørgen Larsen.

Varmekilder og sikring af boligen er blandt de bolig-temaer, der formentlig vil interessere mange af de besøgende.

Særlige messetilbud og konkurrencer kan sammen med de cirka 50 udstillere besøges både lørdag og søndag fra kl. 11 til 17.

Kommentarer