Store Heddinge

Forberedelse til valg af et efterskoleår

Et efterskoleår er ikke helt billigt. Det er til gengæld et år hvor unge kan sætte dagsordenen i forhold til om det skal være et fagligt år, et år med idræt, gymnastik, sang, musik, heste, håndværk eller noget helt andet, og så er det ikke mindst et år hvor man skal indgå i et fællesskab med andre unge.

For at varme op omkring efterskolevalget og gøre valggrundlaget så tydeligt som muligt afholdt UUV tirsdag aften det traditionelle Info-møde om efterskolevalget, der som vanligt var yderst velbesøgt af elever og forældre fra Greve, Køge, Solrød og Stevns, der havde afsat en aften til information og spørgsmål på Solrød gymnasium, hvor 6 efterskoler og en Fri Fagskole stillede op og præsenterede deres forskellige efterskoletilbud.

Inden efterskolepræsentationen var der et oplæg fra Kirsten Jeppesen, der repræsenterede efterskolerne på Sjælland, om støttemuligheder, transport, økonomi og de overvejelser man som ung og forældre skal omkring inden et efterskolevalg.

Det var en frisk afdelingsleder Margrethe Tovgaard fra UUV der åbnede aftenens info-møde med gode råd og anbefalinger ” Efterskole – hvad er nu det for en størrelse, og hvad er meningen med det? … for valget skal jo helt give mening – det skal I nok blive meget klogere på i aften!

Det er jo fantastisk og ganske særligt, at vi her i Danmark, har mulighed for at afslutte grundskolen på en efterskole.

For der er ingen tvivl om, at man på efterskolen får en del af det, som højskolerne har været så rige på; det forpligtende fællesskab og en faglig, social og personlig modningsproces!

Netop de parametre som vi har fokus på i uddannelsesparathedsvurderingen. Et efterskoleophold kan altså hjælpe dig med at blive uddannelsesparat og skabe gode rammer for overgangen fra barn til voksen – i hvert fald lægge trædestenene for et fremtidigt indholdsrigt og selvstændigt liv.

 Vi kan finde masser af citater fra forældre, der har fået helt andre unge hjem end de sendte ud!

F.eks.:

»For vores søn har det været rigtig godt. Han er modnet og har øget sine kompetencer indenfor matematik og sprog. Så nu er han parat til at gå videre på teknisk skole,«

”Simon blev en anden dreng, ved at gå på efterskole i 10. klasse, han fik mere selvtillid og blev mere udadvendt””

Margrethe Tovgaard løftede også pegefingeren og gjorde opmærksom på at ”Det er vigtigt, at du er klar til at tilmelde dig til et skoleår, hvor du skal bo sammen med andre, spise sammen med andre, opleve sammen med andre – kort sagt indgå i et forpligtende fællesskab?

Det er givende, men også krævende og du skal være forberedt!

I en undersøgelse fra Efterskoleforeningens blad i 2015 kunne man læse, at hver 8. elev stopper (det er ca. 3.000 elever der forlader efterskolen før tid), af dem blev 30% bortvist.

Der er nemlig regler og konsekvenser!

Vi kender historier om forældre, der er blevet bedt om, at hente sønner og døtre hjem fra efterskole på grund at f.eks. overtrådt rygeforbud, eller fordi de savnede familien!”

 Efter gode råd og vink fra Kirsten Jeppesen og Margrethe Tovgaard kunne forsamlingen besøge de repræsenterede efterskoler hvor der blev informeret om hvad netop de kunne tilbyde.

UUV vejlederne Birgitte Hybholdt og Kirsten Rubæk Olsen havde planlagt arrangementer og var tilfredse med såvel afvikling som det flotte fremmøde af interesserede elever og forældre. De opfordrer elever og forældre til at tage imod efterskolernes tilbud om Åbent Hus søndag den 30. september mellem kl. 13 og 17 hvor man kan besøge netop den efterskole man overvejer at vælge.

UUV Køge Bugt

Invitationen til UUV’s info-møde om efterskolevalget

Info-møde om Efterskoler på Solrød Gymnasium

august 20, 201820. august 2018

Solrød Center 2, 2680 Solrød Strand

Tirsdag den 4. september kl. 19.00

Vær klædt på inden du vælger efterskole eller en fri fagskole…..

UUV Køge Bugt- Ungdommens UddannelsesVejledning – inviterer elever og forældre 6.-8. klassetrin til Info-møde om Efterskoler, hvor forskellige efterskoler og en fri fagskole giver en ”smagsprøve” på efterskolelivet.

Link: https://www.uuv.dk/info-moede-om-efterskoler-paa-solroed-gymnasium/

Efterskolernes dag den 30. september

Efterskolernes Dag foregår hvert år den sidste søndag i september klokken 13.00 til 17.00, hvor alle efterskoler i hele landet holder åbent hus.

Efterskolernes Dag er 30. september 2018

Link til efterskolernes dag: https://www.efterskole.dk/da/Om-efterskolen/Efterskolernes-Dag

Kommentarer