Strøby Egede

Forbud mod sejlads i område ud for Strøby Egede

havloebsudledning-stroeby

Strøby Egede: Mellem 14. juli og 1. august bliver der etableret en udløbsledning for regnvand i Køge Bugt ud for Strøby Egede

Mandag den 14. juli starter Stevns Forsyning på etableringen af en udløbsledning for regnvand i Køge Bugt. Udløbsledningen skal placeres i en opgravet rende i havbunden ud for Strøby Egede.

For at udføre gravearbejdet til udløbsledningen har entreprenør Per Aarsleff A/S brug for et arbejdsområde til søs. Arbejdsområdet bliver markeret med to gule bøjer og to orange bøjer.

I dette arbejdsområde vil der i en kort periode blive udført arbejde med gravemaskiner, skibe og mindre flåder.

For at minimere risikoen for ulykker mellem områdets brugere og entreprenøren er der i arbejdsområdet, jævnfør Søfartsstyrelsen, forbud mod sejlads, fiskeri og opankring.

Dette betyder også, at områdets daglige brugere, for eksempel roere og bådfolk, opfordres til at vise hensyn i perioden og hold god afstand til de arbejdende maskiner, skibe og personer.

Der bringes et varsel vedrørende arbejdsområdet i ”Efterretninger for søfarende”.

Arbejdet udføres fra mandag den 14. juli og forventes afsluttet senest fredag den 1. august.

Foto: Arbejdsområdet er markeret med to gule bøjer og to orange bøjer.

Kommentarer