Foredrag om et arbejdsliv på iskanten på Stevnshøj
AOF Østsjælland inviterer til et foredrag af den danske eventyrer Cecilia Vanman på Stevnshøj i Store Heddinge.
Torsdag den 23. marts klokken 19 afholder AOF Østsjælland et foredrag af den danske eventyrer Cecilia Vanman på Stevnshøj i Store Heddinge.
Cecilia Vanman tager publikum med bag scenen på et unikt arbejdsliv som ekspeditionsleder og havpattedyrbiolog ved iskanten i Arktis.
Udover at være medlem af Kvindelige Eventyrere, er Cecilia den første danske kvinde der er blevet optaget som ’Fellow’ i Explorers Club, verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere.
Hun fortæller blandt andet om en spændende filmekspedition på jagt efter hvalrosser, hvidhvaler og narhvaler ved 76nde breddegrad i Canada, om en legendarisk opdagelsesrejsende under en anden ekspedition igennem den mytiske Nordvestpassage og møder med udfordrende storme, isbjørne og overvældende natur i den arktiske ødemark.
Cecilia formidler levende og engageret, og publikum er med hele vejen, når havisen knager faretruende under flyverens landingsstel, og stormbølgerne vælter ind over forskningsskibets stævn. De spændende rejseanekdoter er akkompagneret af smukke fotos hele vejen igennem foredraget.
Det opkræves 70 kroner i entre. Man kan tilmelde sig på AOF Østsjællands hjemmeside eller på telefon 5631 6912.
Kommentarer