Store Heddinge

Foredrag om Folkekirkens nødhjælp i Malawi

Store Heddinge: Jørgen Sandgaard vil holde et fotoforedrag om sin rejse med Folkekirkens Nødhjælp i Malawi i november 2015.

Mandag den 28.nobember fra klokken 19 til 21 vil Jørgen Sandgaard, som er indsamlingsleder og koordinator for Folkekirkens Nødhjælp i Stevns Kommune, fortælle om – og vise billeder fra – sin rejse med Folkekirkens Nødhjælp i Malawi i november 2015. Det foregår på Store Heddinge Bibliotek

Her vil man kunne høre, hvad de indsamlede midler bliver brugt til, idet Jørgen vil fortælle om nogle af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med i Malawi – blandt andet forebyggelse mod hiv/aids, vand til landbruget, sundheds-klinikker, ’spar og lån bank’ og gadebørn.

Jørgen vil også fortælle om sine oplevelser med at bo privat hos en familie i en lille landsby langt ude på landet.

Efter foredraget giver biblioteket en kop kaffe/te, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Der er gratis adgang.

Foto: Jørgen Sandgaard

Kommentarer