Rødvig

Foredrag med indvandrerpræst i Lille Heddinge

massoud_fouroozandeh

Rødvig: Lille Heddinge,Højerup og Havnelev sogne inviterer til fællesmøde med valgmenigheden.

Mandag den 18. januar klokken 19.00 inviterer Lille Heddinge,Højerup og Havnelev sogne til fællesmøde med valgmenigheden.

Arrangementet starter med en gudstjeneste i Stevns Valgmenighed fra klokken 19.00 til 19.45 herefter kører vi til Sognehuset i Lille Heddinge hvor vi drikker kaffe og spiser kage.

Herefter er der et foredrag ved den tidligere muslim og nuværende kristne præst Massoud Fouroozandeh.

Massoud Fouroozandeh er født i Teheran i 1970. Han er tidligere muslim, men er i dag konverteret til kristendommen.  I 1997 blev Massoud daglig leder af kirken Church of Love, der er en multietnisk missionsbevægelse i stor vækst med afdelinger i blandt andet København, Odense, Århus og Malmø.

Massoud er uddannet cand.theol. fra Århus Universitet. I dag er han ordineret sogne- og migrantpræst med tilknytning til Sct. Hans Kirke i Odense, hvorfra han forsøger at bygge bro mellem migrantmenighederne og folkekirken over hele landet, blandt andet gennem Folkekirkens Migrantarbejde.

Han har udgivet bøgerne ’Den forbudte frelse’ og ’Islam og Kristendom, ligheder og forskelle’  som har fået  mange positive anmeldelser.

Kommentarer