Foredrag med Kjeld Hillingsø i Rødvig
Rødvig: Det konservative Folkeparti på Stevns og Rødvig Kro og Badehotel inviterer til foredrag med Kjeld Hillingsø
Det konservative Folkeparti på Stevns og Rødvig Kro og Badehotel arrangerer årets sidste store foredrag med en speciel gæst, pensioneret generalløjtnant og tidligere chef for Hærens operative kommando, Kjeld Hillingsø.
Generalen vil underholde med anekdoter fra et langt liv som soldat og der er lagt op til en hyggelig aften med en underfundig undertone.
Rødvig Kro og Badehotel lægger krostue til og kokken lægger sig i selen for at levere en kulinarisk overraskelse med vanlig sans for detaljen.
Billetterne koster 195 kroner plus gebyr og den kan købes på billetto.dk. Den samlede pris dækker både foredrag og menu men er eksklusive drikkevarer.
Kommentarer