Foredrag med Naser Khader i Snurretoppen

naser-khader

Store Heddinge: Naser Khader holder foredraget ’Hjertet bløder – arabisk forår og opløsning’,  Snurretoppen.

Tirsdag den 3. november klokken 19 kan man opleve Naser Khader i Snurretoppen. Hans foredrag er baseret på Naser Khaders nyeste bog, Hjertet bløder – arabisk forår og opløsning.

Med udgangspunkt i bogen gør Naser Khader status efter fire år med arabisk forår og opløsning i den muslimske verden. Og stiller her det essentielle spørgsmål, om der stadig er lys forenden af tunnelen ? Eller om vi i stedet skulle ønske os tilbage til en tid, hvor slyngler som Gadaffi, Mubarak, Saddam og Assad holdt hinanden i skak ?

Naser belyser disse spørgsmål ved hjælp af rammende og oplysende anekdoter og eksempler, der giver en forståelse af det store billede – af hjertet der bløder.

Foredraget såvel som bogen bærer præg af skarpe holdninger – til diktatorerne, til Islams mørkemænd og til alle dem, der går deres ærinde, men også af kærlighed til arabiske skikke og til den menige araber.

Naser deler ud af anekdoter fra sit liv og sine rejser i den arabiske verden på en jordnær, oplysende og uhøjtidelig vis, og forsøger herigennem at skabe en dybere forståelse for Det Arabiske Forår.

Læs også: Bibliotekerne er klar med arrangementsfolder

Foredraget holdes i et samarbejde mellem LOF og Stevns Bibliotekerne.

Billetter til 50 kroner kan købes på Stevns Bibliotekerne fra fredag den 16. oktober.

Foredraget holdes tirsdag den 3. november fra klokken 19 til 21, i Snurretoppen, Algade 32, 4660 Store Heddinge.

Kommentarer