Foredrag: Mit barn har ADHD
Hvordan kan man få en bedre hverdag med færre konflikter, når ens barn har ADHD? Hvad kan børne og ungdomspsykiatrien bidrage med? Og hvordan foregår samarbejdet mellem familien og kommunen?
Dette kan du blive klogere på til PsykInfo-arrangementet “Mit barn har ADHD”, Torsdag d. 11. april kl 19-21:30 på Haslev Bibliotek. I løbet af arrangementet får du viden om selve diagnosen og har mulighed for at stille spørgsmål til aftenens oplægsholdere. Det er gratis at deltage i PsykInfo-arrangementet.
2-3 procent af alle skoleelever menes at have ADHD, mens omkring 25 procent af de børn, der bliver udredt i psykiatrien, diagnosticeres med ADHD.
Familien spiller en central rolle, når det gælder støtte og behandling af ADHD. Der er ofte udfordringer forbundet med at være forældre til et barn med ADHD både i forhold til barnets adfærd og ens bekymringer som forælder. Følelser som magtesløshed og skyldfølelse fylder ofte meget hos forældre til et barn med ADHD.
Til dette arrangement kan du få mere viden om ADHD, og hvordan man kan navigere, når ens barn har ADHD.
Program
“ADHD og forældresamarbejde i børne-og ungdomspsykiatrisk klinik”
v. Anne Petersen og Charlotte Kongstad Eliassen, Sygeplejersker med speciale i ADHD, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland
“Forældresamarbejdet i Faxe Kommune”
v. Marianne Helsted Petersen, afdelingsleder & Elina Sommer, pædagogisk vejleder Midtskolen, afdeling Øen.
Tid og sted:
Dato Torsdag d. 11. april 2019
Tid kl. 19:00 – 21:30
Sted Haslev Bibliotek
Jernbanegade 62
4690 Haslev
Pris gratis
Tilmelding her.
Kommentarer