Rødvig

Foredrag om at undgå tricktyve på Harmonien torsdag

lommetyv

Rødvig: Borgerforeningen inviterer til et foredrag om hvordan man forebygger man trick- og lommetyverier.

Torsdag den 14. april klokken 15.00 kan man høre mere om hvordan man selv kan forebygge trick- og lommetyverier. Det foregår på Harmonien i Rødvig.

Emnet er meget aktuelt, og mange er slet ikke selv klar over, hvordan man selv kan være med til undgå det.

Uden for hjemmet udsættes ældre ofte for trick- og lommetyveri, men også andre aldersgrupper kan naturligvis risikere at blive ofre for tyveri.

I 2015 var anmeldelses tallet for tricktyveri i beboelse 911 og 1.284 for tricktyverier på gadeplan, og selv om antallet af lommetyverier er faldende, er der stadig grund til at passe på. Læs mere på Det Kriminalpræventive Råd’s hjemmeside.

– Derfor har Rødvig Borgerforening i samarbejde med Boestofte Pensionistforening arrangeret et foredrag med politiinspektør Michael Fl. Rasmussen fra Det Kriminalpræventive Råd, oplyser Rita Siig fra Rødvig Borgerforening.

Alle er velkommen.

Foredraget er gratis.

Der kan købes kaffe og kage for 30 kroner.

Kommentarer