Foredrag om at være blind præst i Hårlev torsdag

Hårlev: Hyggeklubben Hårlev/Varpelev inviterer til et spændende foredrag med sognepræst Eva Melhof
Lys i mørket – mit liv som blind, er temaet for et foredrag af sognepræst Eva Melhof i konfirmandstuen i Hårlev i morgen torsdag den 29. november.
Det er Hyggeklubben Hårlev/Varpelev der inviterer til foredraget med Eva Melhof, der er en humørbombe, der elsker livet. Hun er sognepræst i Snesere Kirke.
I januar 2003 mistede Eva Melhof synet og har levet de sidste otte år som helt blind.
I foredraget vil hun fortælle om den kolossale omvæltning, det er at skulle leve hverdagen som blind. Ud over at være blind er Eva Melhof benamputeret efter en togulykke i december 2004.
Alle er velkomne.
Foredraget foregår i konfirmandstuen i Hårlev i morgen torsdag den 29. november fra klokken 14 til 16.
Kommentarer