Store Heddinge

Foredrag om Kalklandets historiske huse tirsdag

kridtstenshus

Stevns: Thomas Tram Pedersen fortæller om Kalklandets mange fine historiske huse på Geomuseum Faxe.

Tirsdag den 3. marts fra klokken 17 til 19 holder overinspektør Thomas Tram Pedersen foredrag om Kalklandets historiske huse på Geomuseum Faxe.

Stevns og Faxe er kendetegnet ved sine mange fine bygninger, som er en vigtig del af vores faste kulturarv; godserne, kirkerne og husene af kalksten.

Men den faste kulturarv er mange andre steder, som vi normalt ikke opfatter som særligt interessante eller bevaringsværdige, fordi de er så integreret en del af vores hverdag.

Læs også: Kridtstenshusene på Stevns er bevaringsværdige

I foredraget giver overinspektør Thomas Tram Pedersen et indblik i, hvad den faste kulturarv er, og hvad vi sammen kan gøre for at sikre den for fremtiden i en verden, der hele tiden udvikler sig.

Det koster 45 kroner for voksne, pensionister skal betale 35 kroner. Børn fra 0 til 17 deltager gratis.

Foredraget om de historiske huse foregår tirsdag den 3. marts fra klokken 17 til 19 Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe.

Kommentarer