Store Heddinge

Foredrag om Østsjællands modstandsbevægelse tirsdag

Store Heddinge: På tirsdag er der et foredrag i Café Stevnen om modstandsbevægelsen på Østsjælland under 2. verdenskrig

Tirsdag den 12. februar er der igen foredrag i det sociale værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge.

Mads Kristian Kristensen fra Vallebo ved Faxe Ladeplads fortæller om modstandsbevægelsen på Østsjælland under 2. verdenskrig. Han er en af de forholdsvis få ”levende vidner” der efterhånden er tilbage til at fortælle vores historie om besættelsestiden, som han oplevede den. Mads Kristian Kristensen kan fortælle en helt fantastisk historie om hvordan et modstandsnetværk bliver opbygget stærkt centreret omkring hans far, og en række andre handlekraftige personer på Østsjælland.

Nutidens historieskrivning har næsten udpeget modstandsbevægelsen til at være et udpræget ”storby fænomen” hvilket sikkert også er omtrent rigtigt. Her får man altså en mulighed for at høre historien om at der også her i vores område blev gjort en masse for at dæmme op for det 3. riges tyranni, oven i købet fortalt af en der oplevede det selv!

Alle er velkomne.

Foredraget koster 35 kroner.

Foredraget starter tirsdag den 12. februar klokken 19.30 i det sociale værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge.

Kommentarer