Store Heddinge

Foredrag om Nis Petersen i Stevnen på onsdag

Store Heddinge: På onsdag holder Knud Rasmussen et foredrag i Cafe Stevnen med titlen: En digter mellem tvivl og tro

Onsdag den 17. april kan man høre at foredrag om digteren Nis Petersens liv og levned i cafe Stevnen. Foredragsholder er tidligere skoleinspektør Knud Rasmussen, nu medarbejder ved Stevns lokalhistoriske arkiv. Han fortæller i dette foredrag om digteren Nis Petersens liv og gerning, hans familiære baggrund, hans opvækst og afbrudte uddannelse.

Gennem hans digte belyses hans livs mange facetter: Forholdet til bedstemoderen, forholdet til de kvinder, der krydsede hans vej, det religiøse, rodløsheden, hans idealer og hans nederlag

Prisen er 50 kroner inklusive kaffe/the og kage.

Alle er velkomne.

Atter et doneret arrangement, hvor indtægten går ubeskåret til Café Stevnen

Man kan følge Cafe Stevnen påFacebook.

Foredraget kan høres onsdag den 17. april klokken 19:30 i det sociale værested Café Stevnen, Algade 33C, 4660 Store-Heddinge.

Faktaboks:

Nis Petersen (22. januar 1897 i Vamdrup – 9. marts 1943) var en af sin tids mest populære danske digtere og forfattere. Han var fætter til Kaj Munk.

Han debuterede i 1926 med digtsamlingen Nattens pibere. Hans største romaner er Sandalmagernes gade, som foregår i den multietniske smeltedigel i antikkens Rom, og Spildt mælk, som foregår i det borgerkrigshærgede Irland. De blev oversat til engelsk og hurtigt solgt i flere oplag.

Han blev i en alder af tre år forældreløs sammen med sine to søskende og blev opdraget af sin mormor i Herning. Her voksede de tre søskende op i et hjem præget af den missionske tro.

Kilde Wikipedia

Kommentarer