Hårlev

Foredrag om Stormfloden i 1872 i Hårlev

stormflod_1872

Hårlev: Hyggeklubben Hårlev/Varpelev indbyder alle til et spændende foredrag om Stormfloden i 1872

Torsdag den 25. september fra klokken 14 til 16 kan man høre et spændende foredrag af Forfatteren Kjeld Ejdorf i konfirmandstuen i Hårlev.

Kjeld Ejdorf vil fortælle om stormfloden den 13. november 1872, der er Danmarks største strandingskatastrofe.

En voldsom stormperiode hærgede Nordeuropa i begyndelsen af november 1872, og især gik det ud over Danmark, Skåne og de tyske Østersøområder.

Stormen over Danmark kulminerede den 13. november i en orkan, og i kølvandet efterlod den tragedier og ødelæggelser i en hidtil uset skala. Talrige kyststrækninger i Danmark blev oversvømmede. De materielle tab var særdeles betydelige. Mange mistede deres hjem, afgrøder, husdyr og erhvervsmuligheder.

Værst var det gået på Lolland og Falster, hvor digerne blev gennembrudt, med det fatale resultat, at næsten hundrede mennesker druknede. Stormfloden blev på én dag til en national ulykke. Til vands blev 260 små og store skibe drevet ind på kysten eller forliste på søen med tab af mange menneskeliv.

Alle er velkomne.

Foredraget kan høres torsdag den 25. september fra klokken 14 til 16 i Konfirmandstuen i Hårlev.

Kommentarer