Foreningen Boesdal holder Ildfestival på lørdag
Stevns Klint: På lørdag gentager foreningen Boesdal den succesfulde Ildfestival i Boesdal Kalkbrud
Lørdag den. 7. september afholder Foreningen Boesdal Ildfestival i Boesdal Kalkbrud, for andet år i træk. I år er arrangementet målrettet kommunevalget og en række af de politiske partier på Stevns vil møde op og lave hver deres symbolske figur som en ildskulptur.
Der vil også være deltagelse fra andre organisationer og enhver der har mod på at bygge en ildskulptur er velkommen.
Læs også: Imponerede Ildfestival i Boesdal Kalkbrud i lørdags
Arrangementet starter klokken 14.00 med arbejdet med at bygge ildskulpturerne. Der er afsat fire timer til dette.
Klokken 18.00 vil der være et musikalsk arrangement, hvor alle der har lyst kan synge med omkring bålet.
Når det bliver mørkt, omkring klokken 20.30 tændes ildskulpturerne – en efter en – og arrangementet slutter cirka klokken 21.00.
Foreningen Boesdal leverer materialerne til ildskulpturene.
Der vil være mulighed for at købe gril mad og drikke under hele forløbet.
Alle er selvfølgelige velkomne til både at deltage og se på.
Ildfestivalen er en tradition som Foreningen Boesdal står for og har planer om skal blive en del af en større nordisk tradition.
Kommentarer