Alle er velkomne til to foredrag på Forskningens Døgn med Foreningen Norden Stevns. Det foregår på Stevns Fyr fredag

Fredag den 28. april fejrer Foreningen Norden Stevns Forskningens Døgn med to foredrag i administrationsbygningen ved Stevns Fyr, Fyrvej 1, 4660 Store Heddinge

Klokken 16:00 starter det første foredrag ’Vikingetid i Danmark – små børn med meget skarpe knive’ ved Henriette Lyngstrøm, Lektor ved Københavns Universitet, Saxo-instituttet.

– Arkæologien kan være med til at fortælle en anden historie om vikingetiden end den, vi læser om i historiebøgerne. Jeg forsker i materiel kultur, især i fortidens jernteknologi, og foredraget vil handle om mine opdagelser om de ’ganske almindelige vikinger’ – dem, der var flest af i Danmarks vikingetid, udtaler Henriette Lyngstrøm og hun fortsætter:

– En dag i den tid, som vi nu kalder for vikingetiden, døde et barn på seks år. Det var ikke usædvanligt. Heller ikke, at barnet blev begravet som skik og brug var: fuldt påklædt i den dragt, som det havde leget og arbejdet i, før eller mens det holdt op med at trække vejret. Det, der undrer os i dag, er, at der sad en kniv i bæltet på denne dragt – ikke en legetøjskniv, men en kniv med en klinge på 10 cm og med en særdeles skarp æg.

Danmarks vikingetid må have myldret med knivbærende og knivbrugende børn, og et flash til dagens indskoling fyldt med børn i samme alder og med tilsvarende redskaber i bæltet giver ingen mening. I vikingetidens offentlige rum ville børnenes knivbrug til en hver tid kunne retfærdiggøres – også efter nutidens våbenlov. Men alligevel. Små børn med store knive? Og hvordan kan vi være så sikre på, at knivene virkelig var skarpe?

Fra klokken 17:30 til cirka 18:40 byder foreningen på et let traktement, der koster 40 kroner.

Klokken 19:00 starter det andet foredrag ’Tyske grønlandsrejsende og Grønland i den tyske litteratur under Det Tredje Rige’ ved Historiker Tilo Krause, Nationalmuseet

Tilo Krause fortæller om heltene og skurkene i Grønland under 2. verdenskrig, som de portrætteres i den tyske grønlandslitteratur i tidens nazistiske Tyskland. I den danske bevidsthed er heltene den danske gesandt i Washington og den grønlandske landsfoged i Godthåb, som blankt afviste ordrer fra det besatte Danmark.

På eget initiativ slog Landsfogeden i stedet sig selv – og dermed Grønland – sammen med amerikanerne. Og i Nordøstgrønland blev der endda stablet en slædepatrulje på benene, som gennem krigen slog adskillige landgangsforsøg fra tyske vejrekspeditioner tilbage. I modsætning til moderlandet stod Grønland således på den rigtige side af krigen. For os danskere er skurkerollen dermed ganske klart tildelt de tyske vejrobservatører i Nordøstgrønland, der for enhver pris skulle holdes væk fra det fredelige Grønland.

Men skal vi forestille os en flok dystre nazister, der drømte om at underkaste sig hele Grønland? Hvilke forestillinger og hvilken viden havde disse tyske ekspeditionsfolk egentlig om det arktiske land, som de var rejst til?

Det vil blandt fremkomme i foredraget, at nazisternes ellers så forkastelige menneskesyn, både i forhold til sig selv som angiveligt ’højerestående’, men også i forhold til angiveligt ’mindreværdige racer’, her i Grønland åbenbart helt og aldeles var slået fra. Hvad kunne være grundene herfor?

Kaffe/te og kage koster 40 kroner per foredrag. Det lette traktement koster 40 kroner. Drikkevarer kan købes.

Alle er velkomne til Forskningens Døgn med Foreningen Norden Stevns