Store Heddinge

Foreningen Norden Stevns holder forskningsdøgn

Fredag d. 20 april kl.16:00 holder Foreningen Norden Stevns “forskningsdøgn”. Temaerne for denne dag er, “Var der virkelig en vikingetid” og “Niels Klims underjordiske rejse: satirisk science fiction fra 1700 tallet”.

De fleste ved sikkert ikke at begrebet vikingetiden, blev indført som politisk begreb efter nederlaget i krigen 1864. Foreningen har inviteret Lektor ved københavns Universitet Henriette Lyngstrøm til at fortælle om emnet kl.16:00

Ludvig Holbergs roman “Niels Klims underjordiske rejse” er 300 år gammel satire, men den har ikke mistet sin brod. Holbergs kamp for
sund fornuft og tolerance er så relevant i dag som dengang. kl. 19:00 fortæller Ledende redaktør Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab  herom.

Arrangementet Stevns Fyr, Administrationsbygningen, Fyrvej 1, 4660 Store-Heddinge

Kommentarer