Kultur

Forestillingen KLINT inviterer til Rivegilde

Boesdal: Til forestillingen KLINT skal der bruges strimlede lagner – masser af strimlede lagner.

Derfor inviterer KLINT nu til Rivegilde onsdag den 1. juni klokken 15 til 17.

– Vi har indsamlet hos private, der har henvendt sig, og så har vi fået Dampvaskeriet til at sortere slidte lagner fra til os. Nu venter en stor opgave – lagnerne skal rives i strimler, fortæller Lene Vestergård.

Jane Christoffersen, som synger i KLINT koret, påtog sig opgaven med at hente lagnerne, og nu står de i sække på hendes loft.

Læs også: Nu åbner billetsalget til KLINT

Mens der rives, vil Lene Vestergård fortælle om, hvordan lagenstrimlerne vil indgå i forestillingen. Hun vil også fortælle om tankerne bag KLINT.

– Der er 10 tilmeldte. Der kan sagtens være lige så mange til, oplyser Lene Vestergård og hun fortsætter:

– Tag en saks med.

Der bydes på kaffe, te og lidt sødt.

Alle er velkomne.

Af hensyn til kaffebrygningen bedes man tilmelde sig hos Lene på telefon 26 25 33 35 eller via e-mail lene.v@leneogleif.dk.

Rivegildet afholdes i Lene Vestergårds have, Skørpingevej 53, 4673 Rødvig.

Kommentarer