Samfund

Forhistorisk blæksprutte fra Stevns Klint giver ny viden om livets udvikling

En af de ammonitter, der overlevede asteroidenedslaget for 66 mio. år siden. Denne ammonit er af arten Baculites og er fundet ved Rødvig i et lag, der ligger 37 centimeter over fiskeleret (Kridt/Paleogen grænsen). Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Det store asteroidenedslag for 66 millioner år siden udryddede over halvdelen af jordens liv, men et nyt studie viser, at én art overlevede længere end hidtil antaget.

Ammonitter er en uddød, forhistorisk gruppe af blæksprutter, som er kendt for deres smukke oprullede skaller. De er blandt de mest kendte og ikoniske fossiler i verden.

Hidtil har man troet, at de uddøde efter asteroidenedslaget for 66 millioner år siden. Men nu viser ny forskning baseret på fund fra Stevns Klint, at ammonitter har overlevet i flere årtusinder efter den store masseuddøen.

– Det er et stort ryk af vores forståelse af livets udvikling på Jorden. Læren i fossilbøger er, at ammonitterne uddøde sammen med dinosaurerne, men takket være de nye fund fra Stevns Klint kan vi nu påvise, at det ikke er sandt, fortæller Jesper Milàn, museumsinspektør på museet KALK i Faxe, som hører under Østsjællands Museer.

Jesper Milàn er en del af at internationalt hold af forskere, som under ledelse af ammonit-ekspert Professor Marcin Machalski fra Institute of Palaeobiology, Polish Academy of Science har samarbejdet om det nye studie.

Klinten gør os klogere

Stevns Klint er unik, fordi klinten har bevaret en komplet geologisk lagserie. Nederst er skrivekridtet fra Kridttiden, herefter kommer det berømte lag af fiskeler, der markerer asteroidenedslaget og den store massedød af over halvdelen af livet på Jorden, og oven på det kommer kalken fra Paleogen-tiden, hvor de overlevende dyr udviklede sig til det liv, vi i dag kender på Jorden.

Ammonitterne der er fundet på Stevns er fundet i lag der ligger op til 38 centimeter over Fiskeleret, og som er dannet 60.000 til 100.000 år efter katastrofen, hvor ammonitterne traditionelt var regnet for uddøde.

– Det har været et utroligt spændende studie at være med til, og vi kan endnu en gang være stolte af, at Stevns Klint kan gøre os klogere på fortiden og livets udvikling, siger Jesper Milàn.

Studiet er netop blevet publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Scientific Communications/Nature, som i 2025 var det tredje mest citerede videnskabelige tidsskrift på verdensplan.

Det berømte lag af fiskeler i Stevns Klint viser tidspunktet, hvor Jorden blev ramt af en stor asteroide, der udryddede dinosaurerne og over halvdelen af alt liv på Jorden. Herunder også ammonitterne, troede man, lige indtil de blev fundet i lagene over fiskeleret. Fotos: Jesper Milàn og Sten Lennart Jakobsen.

Se studiet hos Nature.

Artiklen er også omtalt i Science.

 

Kommentarer