Store Heddinge

Forslag om IT-hjælper i hjemmeplejen nomineret

laptop

Stevns Kommune: Kirsten fra Stevns Kommune er nomineret til innovationsprisen Danmarks Bedste Mindste Idé

Onsdag den 28. maj skal der findes en vinder af den landsdækkende konkurrence ‘Danmarks Bedste Mindste Idé’. Her er Kirsten, sammen med fire medarbejdere fra Høje Taastrup og Greve Kommune, blandt de nominerede.

Sammen har de fem deltaget i COK’s (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) kursus i innovation, hvor de kom frem til idéen ‘It-hjemmehjælper’. It-hjemmehjælperen er en seniorjobber, der skal være tilknyttet hjemmeplejen og derigennem erfare, hvilke ældre borgere, der kan have glæde af hjælp med it. Tanken er både at skabe seniorjob og tryghed hos de ældre borgere i det digitale samfund.

‘It-hjemmehjælper’ har vundet afstemningen som bedste forslag i Region Sjælland. I eftermiddag afgøres den endelige vinder.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.danmarksbedstemindsteide.dk

Kommentarer