Forstander får 40 dage for vold mod børn
Hårlev: Østre Landsret stadfæstede i dag dommen i sagen mod forstanderen fra behandlingsinstitutionen Magnoliegården
Byretten i Roskilde fandt i februar måned 2013 forstanderen for behandlingshjemmet Magnoliegården skyldig i vold efter den såkaldte milde voldsparagraf. Forstanderen blev idømt 40 dages betinget fængsel, men ankede dommen på stedet.
Torsdag den 15. maj stadfæstede Østre Landsret dommen fra Retten i Roskilde. Landsretten idømte også forstanderen en betinget fængselsstraf på 40 dages fængsel.
Læs også: 40 dages betinget fængsel til forstanderen
Forstanderen blev anmeldt for vold i januar 2012 af to vikarer, som var ansat på institutionen. De to voldelige episoder fandt sted i 2011, mod to af institutionens anbragte, omsorgssvigtede børn.
Magnoliegården, der er for omsorgssvigtede børn mellem seks og atten år, ligger på Aggerupvej 4 i Enderslev ved Hårlev.
Kommentarer