Hårlev

Forstanderen er på anklagebænken i dag

Hårlev: Retssagen mod forstanderen på behandlingshjemmet Magnoliegården starter i dag

Forstanderen for behandlingshjemmet Magnoliegården blev i januar 2012 meldt til politiet af to tidligere ansatte, for to voldelige hændelser, der formentlig fandt sted i august 2011. Forstanderen blev derefter anklaget for vold mod to anbragte, omsorgssvigtede børn.

Læs også: Forstander tiltalt for magtanvendelse

Ved den ene hændelse skulle forstanderen angiveligt have løftet et barn op og dunket hovedet mod en væg. Ved den anden hændelse skulle forstanderen have slået og skubbet et barn. Det skriver Dagbladet.

Kommunen førte i tidsrummet fra anmeldelsen i januar 2012 til juni 2012, hvor anklagemyndigheden sigtede forstanderen, skærpet opsyn med Magnoliegården med uanmeldte besøg og et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet. Ingen af disse tilsyn gav anledning til bemærkninger.

Sagens anklager Jens Olsen har indkaldt vidner til de to hændelser og forstanderens forsvarer har osgå ønsket at indekalde nogle vidner, så i alt 14 personer skal vidne i sagen.

Forstanderen, der nægter sig skyldig, har været fritaget fra tjeneste siden juni, hvor han blev sigtet.

Det forventes at der falder dom i sagen torsdag den 28. februar.

Magnoliegården, der er et behandlingshjem for børn mellem 6 og 15 år med svære psykosociale problemer, ligger på Aggerupvej 4 i Enderslev ved Hårlev.

Kommentarer