Hårlev

Fortsat lang ventetid på politiet på Stevns

politi_patrulje_21

Stevns Kommune: Borgerne i Stevns Kommune ventede i 2013 i gennemsnit lidt over 15 minutter på at politiet kom frem til hastende 112-opkald

Rigspolitiet har offentliggjort politiets responstider for 2013 fordelt på kommuner. Tallene viser at den gennemsnitlige responstid på landsplan er faldet til 8 minutter og 24 sekunder i 2013 fra 8 minutter og 35 sekunder i 2012. Det skriver Nyhederne.tv2.dk

Tallene viser også at den gennemsnitlige responstid i Stevns Kommune er faldet fra 17 minutter og 55 sekunder i 2012 til 15 minutter og 18 sekunder i 2013.

Men Stevns ligger alligevel på en trist anden plads i Midt- og Vestsjællands Politikreds, hvor kun borgere i Odsherred Kommune skulle vente længere, nemlig 17 minutter og 26 sekunder.

Læs også: Kommunens borgere venter 18 minutter på politiet

I vores nabokommune Faxe skulle borgerne vente næsten lige så længe, nemlig 14 minutter og 15 sekunder.

Men det er ikke kun i vores område at borgerne skal vente længe på politiet. På Langeland ventede borgerne i gennemsnit 20,26 minutter, i Faaborg-Midtfyn Kommune var responstiden 17,47 min. og i Assens Kommune 17,33 min.

På sidste pladsen ligger Ærø med en responstid på 31,16 minutter, en voldsom stigning fra 2012 hvor responstiden “kun” var på 18,13 minutter.

  • Odsherred: 2012: 18:05 minutter. 2013: 17:26 minutter.
  • Stevns: 2012: 17:55 minutter. 2013: 15:18 minutter.
  • Faxe: 2012: 13:01 minutter. 2013: 14:15 minutter.
  • Sorø: 2012: 13:29 minutter. 2013: 12:37 minutter.
  • Lejre: 2012: 12:45 minutter. 2013: 12:26 minutter.
  • Lolland: 2012: 12:15 minutter. 2013: 10:12 minutter.
  • Vordingborg: 2012: 11:17 minutter. 2013: 9:03 minutter.
  • Slagelse: 2012: 8:15 minutter. 2013: 8:32 minutter.
  • Guldborgsund: 2012: 9:38 minutter. 2013: 8:25 minutter.
  • Køge: 2012: 8:22 minutter. 2013: 8:17 minutter.
  • Næstved: 2012: 6:56 minutter. 2013: 7:20 minutter.
  • Ringsted: 2012: 7:46 minutter. 2013: 7:01 minutter

Kommentarer