Fortsat valgforbund mellem Enhedslisten og SF
Selvom Alternativet nu ikke er med i valgforbundet mere, fortsætter valgforbundet mellem SF og Enhedslisten.
Selvom Alternativet nu ikke kommer i Kommunalbestyrelsen vil vi selvfølgelig fortsætte det gode samarbejde med dem, til gavn for mennesker og Natur på Stevns, skriver Enhedslisten Stevns i en pressemeddelelse.
Læs også: Alternativet stiller ikke op i år
– Vi har haft et fortrinligt og tæt samarbejde med Alternativet siden de begyndte at arbejde på Stevns. I Folketinget har det vist sig at Enhedslisten og Alternativet er de to partier som oftest stemmer sammen, siger Sejer Folke, der er kontaktperson for enhedslisten Stevns og han fortsætter:
– Vi tror at det samme ville have været tilfældet i Kommunalbestyrelsen på Stevns. Derfor beklager vi selvfølgelig at Alternativet ikke var istand til at stille op til KV 17.
Kommentarer