Strøby Egede

Fortunvej 1A er blevet sendt på tvangsauktion

retten

Strøby Egede: BRFkredit A/S har sendt et rækkehus med havudsigt, i Strøby Egede på tvangsauktion.

Ejendommen Fortunvej 1A beskrives som et rækkehus, opført i 1966, med et bebygget areal på 70 m², heraf indbygget garage 12 m², samlet bygningsareal 140 m², kælder 70 m², samlet bolig areal på 140 m². Ydervægge af mursten og tagdækning af fibercement.

Ejendommen indeholder stue en suite med brændeovn og udgang til terrasse, hvor der er udsigt udover vandet. Fra terrassen er der adgang til aflukket have samt køkkenhave. Et funktionelt køkken ligeledes med udsigt ud over havet. Der forefindes desuden et gæstetoilet i stueplan. På 1 salen er der badeværelse med kar og brus samt 4 værelser.

Ejendommen har en fuldt udnyttet kælder, hvor der er højt til loftet. Desuden er der en garage med til huset. Grunden er på 349 m², heraf vej 58 m².

Der er tillige privat strandgrund til ejendommen med direkte adgang til havet.

Ejendomsværdien er sat til 1.600.000 kroner, heraf grundværdi 398.900 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 27. oktober klokken 09:00 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer