Fossiljagt og skæg med æg på Stevns Naturcenter i påskeferien
Stevns Naturcenter inviterer til verdensarvsture og ’ægsperimenter’ som optakt til påskedagene.
Tirsdag den 11. april og onsdag den 12. april, begge dage fra kl. 10 til 13, er der fossiljagt og ’ægsperimenter’ på Stevns Naturcenter, Mandehoved 10 ved Sigerslev. Her kan man blive klogere på påskens æg, finde fortidens fossiler og få luftet familien.
Arrangementerne er gratis for børn til og med det 5. år, børn fra 6 til 17 skal betale 30 kroner, voksne skal betale 60 kroner og studerende og pensionister skal betale 50 kroner.
Kommentarer