Fotograf fra Højerup har fået hæderstitel
Højerup: Rudy Hemmingsen fra Højerup har som den første nogensinde fået tildelt titlen Platin Master af Selskabet for Dansk Fotografi
På Selskabet for Dansk Fotografi´s årsmøde i Odense i weekenden fik Rudy Hemmingsen fra Højerup har som den første nogensinde fået tildelt titlen Platin Master.
Det er den højeste udmærkelse for “fremragende fotografiske præstationer” og en titel der aldrig tidligere har været tildelt. Rudy Hemmingsen fik Master titlen tilbage i 1991. En titel som kun to fotografer havde opnået på det tidspunkt. Man skal have opnået minimum 1000 point at få tildelt Master titlen. Han har siden modtaget titlerne bronze, sølv og guld Master.
For at opnå at blive Platin Master Platin Master skal man have samlet 3000 point og det kræver en nærmest uendelig mængde medaljer og antagelser på den nationale årsudstilling samt som repræsentant for Danmark ved biennaler rundt om i verden.
– Nu er jeg dog kommet sikkert over målstregen med 3093 point og blevet hyldet i en fyldt landsmødesal med diplom og platinnål. Hvornår og om der overhovedet bliver uddelt en Platin Master titel mere er usikkert, men hvis der gør bliver det mange år ude i fremtiden. Så det er bestemt med stolthed jeg kan sætte min fine nål på jakken, velvidende at jeg er den eneste i kongeriget med ret til at bære den, fortæller Rudy Hemmingsen.
Rudy Hemmingsen har blandt andet udgivet to smukke fotobøger med gengivelser af henholdsvis Stevns Klint og Faxe Kalkbrud.
Læs også: Stevns Klint får sin egen fotobog
Han er desuden aktiv i kunstnersammenslutningen: Åbne Atelierdøre.
Læs også: Ny fotobog om Faxe Kalkbrud
Kommentarer