Fotokonkurrencen Stevns Klint på Rødvig Kro

Rødvig: Kom til fotoudstilling på Rødvig Kro og deltag i lodtrækningen om 2 flasker Rødvigvin
Fotokonkurrencen Stevns Klint er nu slut og kvaliteten af de indsendte billeder er meget høj. Det har derfor sat de 3 dommere på en svær opgave for at finde frem til de fem vinderbilleder, der dog først offentliggøres på Rødvig Markedsdag søndag den 1. juli klokken 14.00.
De fem vinderbilleder samt et bredt udvalg af de øvrige billeder, kan nu ses på Rødvig Kro og du har mulighed for at deltage i lodtrækningen om 2 flasker Rødvigvin ved at udfylde en stemmeseddel og lægge der i stemmeboksen, begge dele finder du sammen med udstillingen på Rødvig Kro. Der vil også være 2 flasker Rødvigvin til den der har billedet som får flest stemmer.
Dommerpanelet består af fotograf Susanne Schønthal, naturvejleder Peer Nørgaard og Tom Nielsen fra Rødvig Erhvervsforening. Som noget nyt i år, vil dommerne give alle udstillerne en tilbagemelding på de enkelte billeder, det finder sted på Erikstrupskolen umiddelbart efter sommerferien. Udstillerne vil få en direkte invitation i løbet af sommeren.
Selve præmieoverrækkelsen finder sted på markedsdagen den søndag den 1. juli på markedspladsen. Her vil emnet til næste års fotokonkurrence også blive offentliggjort.
Kommentarer