Store Heddinge

”Fra lærling i Rødvig til mester på Grønland”

carl_mathiassen

Store Heddinge: Skibsmægler Carl Mathiassen, Store Heddinge er gæst i studiet i de to næste udsendelser af programmet “Snik, snak og musik”

Lørdag den 9. november og lørdag den 23. november har studievært Ove Pygh Wilche på Radio Østsjælland skibsmægler Carl Mathiassen som gæst i programmet ”Snik, snak og musik”.

Carl fortæller levende og interessant om turen fra skibstømrerlærling på Rødvig Skibs- og Bådebyggeri til hans tid som mester på Grønland. Der fortælles løst og fast om, hvordan man byggede skibe i en tid, hvor skuderne var bygget af træ og søfolkene var af jern.

Der fortælles også om arbejdsbetingelserne på Grønland, som ikke altid var lige nemme, hvorfor der var tale om store udfordringer til kreativitet og opfindsomhed, ligesom der indimellem skulle tænkes over, hvordan man fik et projekt gennemført.

Kort sagt en historie om turen fra lærlinge livet i Rødvig på Stevns til et liv som mester på Danmarks nordligste udpost, som jo er Grønland, så man får et sus af Nordpolen.

Programmerne ”Fra lærling i Rødvig til mester på Grønland” med skibsmægler Carl Mathiassen sendes lørdag den 9.november og lørdag den 23. november. Begge dage fra klokken 12:00 til 13:00.

Radio Østsjælland sender på 104.7 FM og som netradio på www.lokalradio.dk.

Foto: Carl Mathiassen (Fotograf DanWriter)

Kommentarer