Store Heddinge

Fredagsbar hos Horisonten på stationen

horisonten_3

Store Heddinge: Horisonten inviterer til fredagsbar i det nye botilbud på 1. salen i stationsbygningen

De næste to fredage holder Horisonten fredagsbar i det færdigbyggede botilbud på 1. salen oven over STU’en. Man kan få en rundvisning i det dejlige, lyse botilbud med Store Heddinges bedste udsigt.

Man kan også komme på rundvisning nede på byggepladsen i stueetagen, så man kan se, hvor tingene i STU’en kommer til at være.

Der vil være alkoholfrie drinks, kaffe og diverse lækkerier. Der vil også være film på storskærm. Måske noget stand-up, men forslag er velkomne.

– Det vil være et stille og roligt arrangement, som primært er henvendt til kommende studerende og beboere, men alle er velkomne til at kigge indenfor, hilse på og høre mere om os, udtaler forstander Paw Koch og fortsætter:

– Vores lokale autismeforening kommer også, så dem kan man også høre om – og snakke med.

Fredagsbaren hos Horisonten foregår de næste to fredage, og det er mellem klokken 16 og 18, på stationen i Store Heddinge.

 

Kommentarer