Rødvig

Freedom Flotille III lægger til i Rødvig lørdag

shiptogaza_marianne

Rødvig: Skibet Marianne av Göteborg, der er på vej til Gaza, lægger til kaj i Rødvig lørdag.

På lørdag den 16. maj mellem klokken 12 og 14 lægger skibet Marianne av Göteborg til kaj i Rødvig.

Marianne sejler som et af flere skibe i ‘Freedom Flotille III’. Den tidligere fiskerbåd sejlede fra Gøteborg søndag den 10. maj. Flotillen er en fredelig og ikke voldelig aktion for at bryde den illegale og inhumane blokade af Gaza Striben.

På strækningen fra Sverige til Danmark består den danske delegation af den dansk-syriske læge Haifaa Awad og flere politiske profiler og kunstnere.

– På torsdag sejler jeg med skibet fra Malmø til København for at udvise min støtte til Gazas civilbefolkning, udtaler Haifaa Awad og fortsætter:

– Krige og flere års blokade i verdens største åbne fængsel, Gaza, har sat makabre spor i menneskehedens historie.

– Men den latente aggression viser sig også som et forkrøblet sundhedssektor, mangel på medicin og nødhjælp, en aggression der fratager palæstinensere retten til liv, afslutter Haifaa Awad.

Interesserede kan læse meget mere på shiptogaza.se

Kommentarer