Frifundet for hæleri efter køb af knallert
Klippinge: Retten i Roskilde har frifundet en 25-årig for at have udvist grov uagtsomhed ved købet af en knallert
En 25-årig mand købte i januar 2014 en Kreidler knallert for 1.500 kroner i Klippinge. Han blev derefter tiltalt efter § 303 i straffeloven for at have udvist grov uagtsomhed ved købet af knallerten, da den var stjålet.
Ifølge Anklagemyndigheden stammede knallerten fra et tyveri begået 10. januar 2014. Det skriver Dagbladet.
Den 25-årige mand forklarede i retten, at han handlede i god tro, da knallerten var i dårlig stand og ikke kunne køre, så prisen på 1.500 kroner virkede rimelig. Samtidigt kunne anklagemyndigheden kunne ikke bevise, at den 25-årige havde begået hæleri.
Dommeren mente derfor at den unge man ikke havde udvist grov uagtsomhed og han blev frifundet.
§ 303 i Straffeloven. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Kilde: www.retsinformation.dk
Kommentarer