Friluftsgudstjeneste i Boesdal Kalkbrud 2. pinsedag
Boesdal: 2. Pinsedag inviterer kirkerne i Tryggevælde Provsti til friluftsgudstjenete og folkefest i Boesdal Kalkbrud
2. Pinsedag, mandag den 25. maj klokken 11 inviterer kirkerne i Tryggevælde Provsti, der dækker Stevns og Faxe Kommune, traditionen tro til en stor fælles friluftsgudstjeneste i Boesdal Kalkbrud. Stort set alle præsterne fra sognene i Tryggevælde Provsti deltager.
Den store festlige gudstjeneste, der har karakter af en folkefest, plejer at tiltrække op imod 1000 mennesker.
Lige efter prædikenen bliver en flok hvide duer sluppet løs ud over kalkbruddet.
Børne- og voksenkor fra alle sognene leverer musikken under kyndig ledelse af organist Niels Andersson fra Valløby og St. Tårnby. Desuden medvirker Vodskov Pigekor.
Efter gudstjenesten kan deltagerne nyde den medbragte mad. Der kan købes kaffe, the og kage fra opstillede boder.
Det er gratis at deltage.
Pinsegudstjenesten begynder klokken 11 i Boesdal Kalkbrud, der ligger på Boesdalsvej 9 ved Rødvig.
Kommentarer