Friværdierne rasler fortsat ned

Stevns Kommune: Den gennemsnitlige friværdi er nu faldet så meget at det kan blive svært at få dækket gælden ved salg
De nyeste tal fra Realkredit Danmark over danskernes friværdier viser at der er meget store regionale forskelle i gældsandelen i de danske parcelhuse, især fordi huspriserne er faldet mere på Sjælland end i resten af landet.
De sjællandske kommuner Faxe, Stevns, Odsherred, Ringsted og Sorø topper listen. Her er friværdien faldet til omkring 10 procent i gennemsnit, gældsandelen er altså på omtrent 90 procent af værdien af det gennemsnitlige parcelhus. Det betyder at mange af boligejerne i vores område skal have penge med hjemmefra for at tilbagebetale deres boliggæld, hvis de sælger deres hus.
Friværdierne i de danske parcelhuse løber lige nu op i cirka 930 mia. kroner hvilket er et fald på 960 mia. kroner siden sommeren 2006 da friværdierne toppede. Dengang ejede parcelhusejeren omkring hver anden mursten, nu ejer de i princippet kun lidt mere end hver fjerde mursten i huset.
Kommentarer