Store Heddinge

Frivillige i gang med at hjælpe kræftramte hjemme

Store Heddinge: Fra 1. maj begyndte Kræftens Bekæmpelses frivillige at tilbyde hjælp til kræftsyge og deres pårørende i Stevns Kommune. Hjælpen kan bestå af praktiske opgaver og personlig støtte.

Under navnet ”Hjem i Hjemmet ” er det nye tilbud til syge og deres pårørende kommet i stand via en samarbejdsaftale Stevns Kommune og Kræftens Bekæmpelse.

Tirsdag den 1. maj stod 7 frivillige fra Kræftens Bekæmpelse klar med hjælp til kræftramte i Stevns Kommune. Det nye tilbud er til voksne med kræft eller deres pårørende. I tilbuddet indgår bl.a. ledsagelse på gåture, samtale i hjemmet, avislæsning, ligesom der også gives mulighed for aflastning af pårørende, som har svært ved at forlade hjemmet.

Interesserede, som ønsker at modtage besøg af en Hjem i Hjemmet – frivillig, kan kontakte frivilligleder Rita Siig tlf. 26 75 28 96 eller Birgit Litrup, tlf. 24 82 09 93.

”Hjem i Hjemmet – frivillige” er et nyt koncept udviklet af Kræftens Bekæmpelse. I Region Sjælland er Stevns den første kommune, hvor det nye samarbejde skal afprøves, men tanken er på sigt, hvis det bliver en succes, at brede konceptet ud til øvrige kommuner i regionen.

 

Kommentarer