Frøslev Bygade 20 er sendt på tvangsauktion
Store Heddinge: Realkredit Danmark har sendt bindingsværksejendommen på Frøslev Bygade 20 på tvangsauktion
Frøslev Bygade 20 beskrives som en bindingsværksejendom med eternittag, beliggende cirka 6 km fra Store Heddinge by. Oprindeligt opført i 1897, men ejendommen er løbende renoveret, dog uden at være færdiggjort. Det bebyggede areal opgøres til 194 m², det samlede boligareal er 308 m². Opvarmes med pillefyr og brændeovn.
Boligen indeholder: Bryggers, værelse med dør til haven, køkken/alrum med klinkegulv m/varme, samt hårde hvidevarer, spisekammer, vinkelstue med trægulv og brændeovn samt to værelser, mellemgang, badeværelse, soveværelse, entre med sort og hvidt klinkegulv, samt trappe til 1. sal. Der er trælofter med synlige bjælker over det meste af stueetagen. Fyldingsdøre og bondehustermovinduer.
Tagetagen på 114 m² er under renovering og mangler en del færdiggørelse. Der er en stor repos, stue / værelse med loft til kip, tre værelser samt et badeværelse med vinylbelægning, rund bruseniche, skabsarrangement med mange skabe.
Udhusbygninger på i alt 468 m² omfatter: Tidligere ladebygning opført i 1897 i bindingsværk med bebygget areal 130 m². Udhus opført i 1897 i letbeton med bebygget areal 100 m². Maskinhus opført i 1920 i mursten med bebygget areal 94 m², samt lade opført i 1979 i plader, bebygget areal 144 m².
Udhusbygninger omfatter: Fyrrum med træpillefyr og klinkegulv. Værkstedsrum(tidligere garage) Grovkøkken. Rum forberedt for badeværelse med klinkegulv, forberedt til sauna, bruseniche og toilet. Gildesal med trægulv og brændeovn. Loft til kip. Køkkenafdeling med ovn og køleskab, samt trappe til hems. Stald. Stort værkstedsrum, samt lade.
Ejendomsværdien er på 1.800.000 kroner.
Grunden er på 9.680 m², heraf vej 2.800 m².
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 26. februar klokken 09:30 ved Retten i Roskilde
Kommentarer