Strøby Egede

Fuglenes Dag markeres i Solgårdsparken søndag morgen

Alle kan lære vores spændende fugle bedre at kende, når Dansk Ornitologisk Forening inviterer til Fuglenes Dag.

Søndag den 28. maj klokken fra klokken 06.00 til 09.00 inviterer Dansk Ornitologisk Forening i København og Køge i samarbejde med Køge Kommune til Fuglenes Dag i Solgårdsparken i Strøby Egede. Her kan man opleve maj måneds fantastiske fugleliv helt tæt på.

Solgårdsparken og Tryggevælde Å danner en fin mosaik af skov, krat og rørskov. I slutningen af maj er fuglesangen på sit højeste, og alle arterne er ankommet, og hannerne er i fuld gang med at tiltrække mager og forsvare deres territorier.

Mødestedet er p-pladsen ved Solgårdsparken i Strøby Egede, Stevnsvej 26, 4600 Køge.

Man kan forberede sig til fugleturen ved et følge et minikursus i fuglesang i to DOF-videoer på dof.dk.

Kommentarer