Rødvig

Fuldt hus til det første spise-kom-sammen i Rødvig

Se billedserie

Rødvig: Det strømmede til, da Stevns Kommune havde inviteret til gule ærter i det hyggelige lille fælleshus på Plushøj. 

Alle pladser var optaget, og der var stor glæde og spændte forventninger hos de 16 ældre beboere, der havde sikret sig pladser.

– Det er en fremragende ide, sagde en af beboerne.

Den gode stemning blev hjulpet godt på vej af de to frivillige spiseværter Helle og Søren, som bød alle velkomne og sørgede for at alle fik en plads og fik noget af spise.

Læs også: Kommunen byder på gule ærter og søger spiseværter http://stevns.netavis.dk/kommunen-byder-paa-gule-aerter-soeger-spisevaerter/

– Vi nyder at kunne gøre noget for ældre, da vores egne ikke er her mere, sagde Helle, som havde glædet sig meget til dagen.

Anja fra køkkenet gjorde de gule ærter klar, som var lavet fra bunden og duften spredte sig, da tallerkenerne gik rundt med flæsk og gode kålpølser.

– Vi håber, at dette kan være starten på nogle gode fællesskaber her på Plushøj, sagde lederen af Madservice Anne-Marie Thøgersen, som opfordrede alle til at tage en snak ved bordene om, det var noget man ville fortsætte med.

– Lige nu mangler vi stadig et par frivillige til Brohøj i Klippinge, som starter på onsdag den 23.november klokken 12, fortæller frivillighedskoordinator Lena Bjerrum Bach.

Alle der har lyst til at gøre en forskel for vores ældre borgere, kan skrive eller ringe til frivillighedskoordinator Lena Bjerrum Bach på telefon 6113 1274 eller mail lenabach@stevns.dk

Kommentarer