Gårdnissen besøger Hårlev Bibliotek

Hårlev: Hårlev Bibliotek har inviteret Teater Vestvolden og deres magiske Teaterbus på besøg med ‘Gårdnissens Jul’.
Mandag den 23. november klokken 16.30 får Hårlev Bibliotek besøg af Teater Vestvolden og deres magiske Teaterbus. De vil opføre forestillingen ’Gårdnissens Jul’, en forestilling for børn fra 2 til 6 år og deres forældre.
Teater Vestvolden købte i starten af 2013 en magisk teaterbus, der nu ruller rundt i Danmark med fortryllende historier til de mindste børn. Bussen er indrettet som en lille teatersal med plads til 40 børn og 8 voksne.
”Det er juletid i stalden. Bondekonen hygger om gårdnissen, som hygger om hesten. Men hvad er nu det? En livlig musefamilie flytter ind i stalden og spreder så megen julestemning, at det næsten bliver for meget for den godmodige gårdnisse…”
Forestillingen har en varighed på cirka ½ time.
Billetterne er gratis og kan afhentes på bibliotekerne.
’Gårdnissens Jul’ bliver opført mandag den 23. november klokken 16.30, på biblioteket i Hårlev.
Kommentarer