Gartnermedhjælper søges til Store Heddinge Kirkegård
Store Heddinge: Sankt Katarina Kirkes kirkegård søger en gartnermedhjælper til sæsonansættelse i 20 uger.
Sankt Katarina Kirkes kirkegård søger en gartnermedhjælper i tidsbegrænset stilling fra mandag den 4. maj og 20 uger frem. Det er usikkert om stillingen kan fortsætte i 2016, på grund af ændringer i planlægningen.
Arbejdet består primært af vedligeholdelse på gravsteder, samt alt forefaldende arbejde på kirkegårdes arealer. Tjenestested ved kirkegårdene og kirkens andre arealer i Store Heddinge.
Fast ugentlig arbejdstid 32 timer, med fast fridag fredag, eller fleksibel uge. Fri i weekenden.Prøvetid tre måneder. Eventuel ferie er uden løn og skal afholdes før uge 32 eller efter uge 34.
Kirken forventer at du er:
- Ansvarsbevidst, morgenfrisk og stabil
- Serviceorienteret og med lyst til at arbejde i team
- Udadvendt, omgængelig, fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Fysisk i stand til at udføre almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejde af grønne arealer
- Interesseret i helhedsindtrykket af kirkegården, og deltager aktivt i den daglige dialog med forslag til forbedringer.
Kirken tilbyder et værdsat, synligt arbejde i smuk natur med gode kolleger.
Interesserede, der har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er velkomne til at kontakte kirkegårdsleder Majanita Hansen på telefon 4021 5788 i tiden mellem klokken 12 og 13.
Interesserede kan se hele jobopslaget på kirkens hjemmeside: www.storeheddingekirke.dk.
Ansøgning og CV sendes, senest tirsdag den 7 april, til: Kirkegårdskontoret, Sigerslevvej 7, 4660 Store Heddinge.
Kommentarer